At anerkende sorgen er vigtig for at sætte sig fri, give slip, finde ro til en fremtid og et liv uden egne børn. Sorg er individuelt og kan komme i mange afskygninger, og dette understreger vigtigheden i, at vi lærer vores sorg at kende. Hvad enten det er igennem en psykolog, terapeut, skrive, male, danse, eller hvad nu for redskaber der giver mening for dig.

Sorg er et grundvilkår for os mennesker. På et tidspunkt i vores liv kommer vi alle i berøring med sorgen. Langt de fleste af os vil prøve at miste nogle eller noget vi har kært, som vi elsker og næsten ikke kan forestille os, at vi kan leve uden! Men livet går videre og vi skal helst leve hele livet som helemennesker, derfor sørger vi og det skal vi give plads til!

Sorgens tunge og smertefulde følelser er naturlige og vigtige. Sorgens følelser har nemlig til formål at forandre os og gøre os i stand til at leve forandrede liv. Sagt med andre ord, at leve livet med ændrede livsvilkår. Det betyder, at der foruden alt det tunge og svære, også er en indbygget power i sorg. En power til at forandre både udsyn og indkig. Udsyn til verden udenfor en selv, ens nære relationer og omgangskreds i det hele taget. Indkig til ens indre i forhold til måder at være i verden på, værdier og livsvalg – og meget ofte en forøget evne til empati, tolerance, forståelse og omsorg for andre mennesker efterfølgende.

Sorg er altså naturligt og tager den tid sorgen tager, før vi har tilpasset os den ændrede virkelighed.

”Vi er helt uvante med at tænke barnløshed som en sorgreaktion, for personen har jo ikke mistet noget. Vi forveksler sorgen med depression. Omgivelserne tænker, at den barnløse nok er depressiv, og de kan undre sig over, at vedkommende ikke formår at komme videre og se på det gode i tilværelsen,” udtaler sorgforsker Mai-Britt Guldin. Læs Mai-Britt’s input til sorg og barnløshed i Kristeligt Dagblad her. Jeg kan også på det varmeste anbefale at læse Mai-Britt Guldin og Carlo Legets bog ‘Tab, Sorg og Eksistens’ fra 2024.

Det kan have stor værdi at mødes med ligesindende. Opleve, at du ikke er alene. Erfare, at dine følelser ikke er forkerte, onde eller frygtlige. Opleve støtte, forståelse og spejling i mødet med ligesindede, der har gået samme barske vej som dig. Mødet med ligesindede, kan også vejen til erkendelse og dermed en vej til at give slip og åbne op for nyt liv og energi i din krop og sind. Mødet med ligesindede er muligheden for ligeværdig deling og inspiration til dit videre færd.

Du får ikke kærligheden serveret i dit skød. Du bliver ikke automatisk inviteret ind i samfundets fælleskaber, om det så er mødregruppe, institutionerne eller foreninger, da mange af disse er konstrueret op omkring børnefamilien. Højtider og traditioner hjælper dig hellere ikke altid på vej, når livet er uden egne børn. Din retning i livet er ikke formet, foret eller på anden vis dikteret. Du er fri til at forme livet selv. Selvom du i første omgang ikke ønsker denne frihed, da du hellere ville være bundet af kærligheden til dit barn og gennem barn og forældrerolle blive “vist” en vej i livet.

Du skal finde din egen vej og identitet. Du skal finde din indre trods, din frie fugl, dit mod, din lyst til at gå på opdagelse og udsøge nye veje. For det er nødvendigt for at finde din vej og identitet i livet. Det er frihedens og mulighedernes vej. Du skal selv finde den, hvilket kræver, at du tager arbejdshandsken påog sætter den ene fod foran den anden. Et modigt skridt ét ad gangen.

Det er af stor betydning, for dine skridt videre i livet, at de går hånd i hånd med et åbent hjerte, da det åbne sind og hjerte er indgangen til ny energi, kærlighed og glæde. Du skal turde smide masken og skjoldet, invitere dig selv og din omverden indenfor. Fra et nænsomt, ærligt og ikke dømmende sted, skal du lade paraderne falde, mærke og vise sårbarhed. Ønsket skal være, ikke mere at bære hele sorgen og smerten alene. Ønske om medfølelse og respekt fremfor medlidenhed og medynk. Sidstnævnte kan offergøre og dræne, hvorimod medfølelse og respekt kan opbygge.

Du fortjener kærlighed, omsorg, støtte, frihed, lykke! Det gør vi alle. Første skridt er at tage dig selv i hånden. Find din indre mor eller far frem. Ham og hende, der har uanede mængder kærlighed og omsorg på lager. Start med dig selv, først for. Giv dig selv respekt, anerkendelse og tid fra et kærligt sted. Det sted, som giver dig energi. Giv det fra det sted, hvor medfølelsen bor.