Om mig

 

I 2017 måtte jeg selv sige farvel til drømmen om at blive mor efter først at have forsøgt naturligt og siden gennem fertilitetsbehandling. Dengang kaldte jeg mig permanent ufrivillig barnløs.
I dag er jeg hverken barnløs eller ufrivillig. Jeg ser mig selv som den, jeg er: en stolt og lykkelig kvinde over 50, som har skabt et liv med mening, indhold og kærlighed.

Jeg tilbyder samtaler til kvinder, der ikke er blevet mødre, og som ønsker hjælp, retning og inspiration til at komme videre og skabe et godt “andet liv” — i form af støtte og guidning baseret på erfaring og konkrete redskaber, og ikke som terapi eller psykologisk behandling.

Jeg har mere end 25 års erfaring med at skabe trygge og inspirerende rammer for dialog – både én til én og i grupper – og jeg trækker på en solid værktøjskasse fra ledelse, coaching, forandringsprocesser, udviklingsopgaver og mentorrollen. Min egen erfaring med flere års terapi har samtidig givet mig en dyb forståelse for, hvad der sker i krop og psyke, når livet presser – og når noget nyt skal vokse frem.

Erhvervsmæssig baggrund:

Direktør, Blossom
Projektleder, Forskning & Fonde, Lungeforeningen
Direktør & medstifter, Videnscentret Fertility Care
Stifter af den digitale platform “Et andet liv”
Afdelingsleder, Det Kongelige Teater
HR-konsulent og projektleder, TrygFonden Kystlivredning
Daglig leder, Kajakhotellet
Sekretariatsleder, Learning Lab Denmark, DPU
Freelance instruktør, OlymPeak Coaching
Køkkenleder og leder af Familiekurserne, Skolerne i Oure

 

Skriv til mig for at booke en uforpligtende, kort afklarende samtale, så vi sammen kan finde ud af, om jeg er den rette støtte for dig.

 

“Da jeg præsenterer dem for mine tal, får jeg at vide, at de ikke vil se mig, da mine tal er for lave, og at den eneste chance, jeg har for at blive gravid, er ved ægdonation.” Læs hele min barnløse historie..

 

 

 

Vært på podcast om barnløshed hos Podimo.

Til podcasts platform Podimo har jeg eksklusivt lavet 7 episoder om barnløshed. Angrebet emnet fra mange vinkler, i ønsket om at sætte fokus på både alvor og glæde og måske enda punktere noget af frygten for et liv uden egne børn. Jeg er selv ret HEL, selvom jeg er indehaver af den noget uskønne titel ufrivillig barnLØS.

Lyt med når jeg interviewer tidligere jægersoldat og forfatter Thomas Rathsack om, hvorfor han ikke har fået børn. Hør Caroline M. Gullacksen Hvenegaard berette om adoption, når det bliver et smukt tilvalg efter flere års barske fertilitetsbehandlinger. Lyt med på en meget smuk og rå beretning, når jeg taler med psykolog, Søren Surlykke Fink, som kort forinden har mistet sit første barn til Spædbørnsdød. Hør tidligere solodanser og nu passioneret hundetræner Silja Schandorff Hunniversitetet v/ Silja Schandorffberette om livets tilfældigheder, der ikke bød på børn.

Vært på podcast om sorg

Til Landsforeningen Forældre & Sorg har jeg lavet 12 episoder om at miste et barn. Jeg har sagt ja til opgaven bl.a. fordi, det gav mig en mulighed for at dykke mere ned i emnet sorg og gå på opdagelse i de mange aspekter af det at miste. Hvad end det du mister er et levende barn, eller drømmen om et barn, så er der sorg og et tab. Lyt med og lær din egen sorg bedre at kende. Som hospitalspræst Christian Busch i interviews med ham fortæller. “Sorgen er lige så individuelt som et fingeraftryk”. Lyt med via Itunes eller Landsforeningens hjemmeside.

 

“Da jeg præsenterer dem for mine tal, får jeg at vide, at de ikke vil se mig, da mine tal er for lave, og at den eneste chance, jeg har for at blive gravid, er ved ægdonation.” Læs hele min barnløse historie..