I går blev der i medierne, sat fokus på rugemødre, som en løsning for barnløse. Der kom en fin historie frem om en veninde, som på smukkeste vis ville hjælpe bedsteveninden med at få hendes store drøm opfyldt, nemlig at blive mor. Jeg har som udgangspunkt intet imod rugemødre og ej hellere, at vi finder nye veje til at lykkes med at blive gravide, men jeg bliver ærgerlig over den ensidige fokus på, at vi skal ofre alt i forsøget på at blive forældre. Et fokus som understøtter, at meningen med livet og lykken ligger i at blive mor. Hvad når det ikke lykkes? Der er et stort antal kvinder og mænd, for hvem drømmen ikke går i opfyldelse. Jeg er selv blandt dem. Jeg har altid drømt om at blive mor, men det skulle ikke lykkes. 

“Det må være det værste i verden ikke at blive gravid med ønskebarnet” Kommentar på Facebook.

Ja, det er det værste i verden ikke at kunne blive mor, hvis vi fortæller hinanden, at det er det eneste rigtige og lyksaliggørende. Det ensidige fokus på, at meningen med livet ligger i at blive mor, forstørrer frygten for ikke at lykkes.

Frygten for ikke at kunne blive gravid og føde et sundt og velskabt barn, frygten for ikke at kunne lykkes som kvinde, frygten for skam, social isolation, etc. Det er med til at gøre afgrunden dybere, hvis barnet ikke kommer. Det er også med til at gøre vejen derhen barsk, ubarmhjertig og stressende (hvilket absolut ikke fordrer fertilitets-chancerne). 

Set i et større perspektiv, så har vi mange drømme og forventninger til livet. Arbejde, parforhold, karriere, børn, familie, fysisk og mental sundhed. Livslang kærlighed. For os alle kommer der udsving og bump på vejen. Små eller store livskriser, der betyder, at vi må redefinere vores liv og drømme. Sigte mod nye mål og håb. For de fleste vil livets udfordringer betyde, at livet leves videre med nye veje, nye briller og med både sorg og glæde i hjertet. 

Jeg står i dag på den anden side. Jeg er ikke blevet mor og jeg har forenet mig med det – også i mit hjerte. Frygten for at ikke at blive mor, er langt større end realiteterne. Ja, jeg har stadig sorgfulde dage og ja, jeg kan stadig blive berørt og vil fortsat blive det. Det er en del af det at være menneske og ikke udelukkende en præmis, som kvinden eller manden, der ikke blev forældre oplever. Vi vil som sagt alle opleve drømme, som ikke lykkes – og som vil påvirke os resten af livet. Vi vil alle opleve at skulle miste vores kære og leve videre med både kærlighed og sorg. 

Der er ét liv med massere af kærlighed, både dyb og intens uden egne børn, men det kræver noget andet af dig, da du ikke får placeret et barn på dit skød, som ikke kan klare sig uden dig – den ubetingede kærlighed. Der er også livsformål til dig, som er både meningsfuldt og livsforlængende og livsudvidende. 

Mit ønske – Giv slip på noget af frygten. Giv plads til Et andet liv!